fbpx

Holdet Lind & Dahl

Marlene Lind & Kenneth Dahl

Tilsammen udgør Marlene Lind og Kenneth Dahl makkerparret bag virksomheden Lind & Dahl, der primært udbyder, både en coachuddannelse samt en psykoterapeutuddannelse. Der ud over tilbyder de også kurser, psykoterapi, coach-sessioner, supervision, udviklingsforløb mv. til såvel virksomheder, som til privatpersoner. Alt sammen, primært inden for den Eksistentielle og Fænomenologiske retning med fokus på Positiv Psykologi og motivation samt Stressforebyggelse.
Holdet har endvidere bragt deres egen levevis og menneskesyn med ind i virksomheden, idet de er store tilhængere af den Eksistentielle og Fænomenologiske retning, der grundlæggende tror på, at mennesket selv indeholder, det der skal til, for at det kan komme til at lykkes med livet.
Lind & Dahl står også på et videns- og forsknings fundament hvor Positiv Psykologi blandt andet kobles til emnerne: motivation, trivsel, glæde, engagement og meningsfuldhed i hverdagen og på arbejdspladsen samt stressforebyggelse i forhold til psykisk, fysisk, social og mental sundhed. Og de anvender endvidere forskellige andre tilgange/retninger, i forhold til at skabe menneskelig trivsel. Som menneske, og som professionel arbejder de ud fra et holistisk helhedssyn, hvor det relationelle, mellemmenneskelige møde, er en stor drivkraft i deres institut.

Marlene Lind

Marlene Lind, har en 4,5-årig psykoterapeutisk uddannelse og er medlem hos brancheforeningerne FaDP og MPF. Marlene fungerer som daglig leder, er hovedansvarlig for ledelsesstruktur, herunder forestår undervisningen af de studerende. Hun varetager ligeledes en del af supervisionerne, særligt med studerende, under 2. 3. og 4. årgang samt er primær underviser igennem psykoterapeutuddannelsen. Det er således Marlene Lind der grundlæggende har ansvaret for uddannelsen, herunder kvalitetssikring af uddannelsen, overordnet er ansvarlig for udarbejdelse af studiemateriale samt indhold og struktur af uddannelsesforløbet. Det er ligeledes Marlene Lind der er hovedansvarlig for studievejledning, obligatoriske evalueringer samt løbende evalueringer med de studerende. Det er Marlene Lind, der har den daglige kontakt til de studerende, på uddannelsesstedet og hun har det overordnede ansvar for de studerendes personlige, faglige og praktiske udfoldelse, samt kontinuerligt står for opbygning, udvikling af uddannelsen, herunder kvalitetsikre på lovgivningsbestemte områder og overholder regler der følger FaDPs etiske rammer samt lovgivningsmæssige retningslinjer.

Formidlingskompetence:

Marlene har sammenlagt over 20 års samtale, vejledning, rådgivning, og undervisning med forskellige mennesker, gennem henholdsvis socialrådgiverfaget, som coach og psykoterapeut. Marlene har i mange år, formidlet viden, indenfor psykologi, teori, lovgivning, praktisk formidling samt personlig udvikling og har gennem flere år, ligeledes undervist ledere og medarbejdere i det offentlige regi samt det private erhvervsliv. Marlene har igennem en årrække ligeledes afholdt kurser, gruppeforløb indenfor forskellige psykologiske og psykoterapeutiske områder samt fungere som supervisor, til psykoterapeuter. Marlene har, foruden eget uddannelsessted, også egen psykoterapeutisk praksis og hun er medforfatter til bogen; Din vej i job, med Positiv Psykologi.

Uddannelsesretninger:

  • Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut (FaDP) (MPF)
  • Eksistentiel Coach
  • Kommunikations-Coach
  • Meditationsinstruktør
  • Speciale i Positive Psykologi
  • Uddannet Socialrådgiver

Kenneth Dahl

Har, sammen med Marlene, det overordnede ansvar for driften af virksomheden, således at der føres en sund, kompetent og økonomisk ansvarlig uddannelsesinstitution. Kenneth fungerer ligeledes som administrativ og økonomisk leder. Kenneth, vil med sine uddannelsesretninger og mangeårige erfaringer med mennesker, organisationer, virksomheder, institutioner mv. indenfor Stressarbejde, Coaching samt meditation, således også være medunderviser, for den studerendes tilegnelse og integrering heraf.

Formidlingskompetence:

Kenneth Dahl har mere end 15 års samlede samtale og undervisningserfaring, og samtidig er Kenneth ekstern konsulent i det kommunale regi og private erhvervsmarkedet, hvor han forstår undervisning, har samtaler med såvel ledere og ansatte. Kenneth fungerer som ekstern underviser i forløb med borgere tilknyttet jobcentre, fungere som mentor, coach og arbejder med såvel sundheds- og behandlersystemet, i samarbejde med det enkelte menneske. Kenneth har ligeledes egen praksis, hvor han tilbyder samtaler og afholder kurser, foredrag og støtter lokale foreninger i forhold til at afholde oplæg. Han er medforfatter til bogen; Din vej i job, med Positiv Psykologi.

Uddannelsesretninger:

  • Eksistentiel dynamisk & Fænomenologisk psykoterapeut
  • TRE – Provider
  • Meditationskonsulent
  • Stressvejleder v/ Psykiatrifonden
  • Meditationsinstruktør v/ Sandy Newbiggen, med speciale i den Eksistentielle tilgang
  • LifeCoach v/Sofia Manning
  • Uddannet Socialrådgiver